Vejledning til kemikaliebrugsanvisningen

Brugsanvisninger fra www.kemibrug.dk er oplæg til arbejdspladsbrugsanvisninger beregnet til færdiggørelse lokalt.

Det er muligt at lave tilføjelser til brugsanvisningerne vedrørende lokal praksis - såkaldte lokale noter. Med en sådan lokal tilføjelse til brugsanvisningen har arbejdsgiveren, f.eks. en projektansvarlig, imødekommet lovens krav om arbejdspladsbrugsanvisninger (bekendtgørelsen om stoffer og materialer).

En tekst, der er udarbejdet på arbejdspladsen som tilføjelse til en brugsanvisning, kan være lokal beslutning om særlig instruktion for anvendelse og steder for opbevaring af det pågældende stof. Dertil kommer speciel forebyggelse ved arbejdet med stoffet. For at tage stilling til hvilke forebyggende tiltag, der må gøres, er det nødvendigt at vurdere arbejdet i sin helhed og de arbejdsprocesser, hvor kemikalier anvendes.

Lokale tilføjelser indføjes af instituttets/virksomhedens redaktører, der har særlige passwords til dette formål.

Litteratursøgning

Bliver foretaget vha. håndbogslitteratur og databaser, se litteraturlisten under punktet "Vejledninger" i Kemibrug-menuen.

Revisionspraksis

Ny lovgivning udløser altid revision, som implementeres hurtigst muligt. Det kan være ændring af mærkning, grænseværdi, transportkoder, diverse bekendtgørelser. I vil kunne finde en brugsanvisning fra f.eks. 1992, men denne vil være kontrolleret for ny lovgivning. Hjælp til forståelse af KBA

Stoffernes navne

Der vil ofte være anført flere navne (synonymer), da der anvendes forskellig navngivning for kemiske stoffer. F.eks. kan et synonym til benzen være stenkulsnafta. Natriumhydroxid kendes af mange under navnet kaustisk soda og natriumhydrogencarbonat som natron.

Man kan evt. tilføje lokale kaldenavne, hvis man normalt kender stoffet eller produktet under andre betegnelser.

Identifikation

CAS-nr. står for Chemical Abstract Service nummer (svarer til stoffets "CPR-nummer"). Dette er nyttigt ved bestilling af brugsanvisninger, fordi en kemisk forbindelse herved entydigt kan identificeres. Produkter er ikke tildelt CAS-nr. De kan til gengæld have et produktregister-nummer (PR.nr.), som kan være angivet på etiketten.

Grænseværdi: Arbejdstilsynet oplyser om grænseværdier i At-vejledning C.0.1. Angives som ppm (= parts per million = cm³/m³) eller mg/m³. Det er tilføjet ved grænse-værdien, hvis det aktuelle stof er optaget på Arbejdstilsynets liste over opløsningsmidler (O), kræftfremkaldende stoffer (K) evt. vurderes som hudoptageligt (H) eller er mærket med (L) loftværdi. Loftværdi betyder at GV ikke på noget tidspunkt må overskrides.

Mærkning

Vi klassificerer og mærker altid ifølge EU-reglerne (se i øvrigt Bekendtgørelse af listen over farlige stoffer eller bilag 2 til Bekendtgørelse om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af farlige stoffer og produkter.)

Hvis der i brugsanvisningen står "Mærkning på baggrund af selvvurdering" er det fordi

• Stoffet ikke er på Listen over farlige stoffer
• Leverandøren ikke har mærket stoffet/produktet, eller
• Vi vurderer at leverandørens mærkning er mangelfuld eller forkert

Skema vedrørende langtidsvirkninger ved udsættelse

Krydsskemaet er en sammenfatning af de langtidsvirkninger, som er beskrevet i afsnittet "Sundhedsfarlige egenskaber" (afsnit B). Det anbefales at læse afsnit B, for at få fuldstændig information. Dette afsnit indeholder oplysninger om stoffets skadevirkninger på forsøgsdyr og mennesker, som litteratursøgning har givet. Heri gengives også nationale myndigheders og ekspertgruppers vurderinger af stoffernes farlighed.

• "Mistænkt": Anvendes, hvis et stofs langtidsvirkninger ikke er endeligt dokumenteret. Det kan f.eks. være undersøgelser på forsøgsdyr, eller hvis der kun foreligger viden om samtidig udsættelse for flere stoffer. Denne gruppe er ganske rummelig. Ny viden om langtidsvirkninger kan med tiden medføre at krydset evt. vil kunne flyttes til f.eks. "Ja" (påvist risiko for sundhedsskade) eller "ingen dokumentation".

• "Ja": Anvendes, hvis stoffets skadevirkning på mennesker er anerkendt af nationale myndigheder, internationale ekspertgrupper eller hvis anerkendelse fremgår af vores håndbogslitteratur eller litteratursøgning samt ved vurdering af resultater af dyreforsøg og/eller erfaringer fra udsættelse af mennesker.

• "Modstridende oplysninger": Anvendes, hvis der foreligger modstridende oplysninger i dokumentationsmaterialet.

• "Ingen dokumentation": Anvendes, hvis der ikke foreligger oplysninger om stoffets virkning, eller hvis dokumentationen er for ringe. Heri falder også stoffer, der umiddelbart opfattes som ufarlige. Hvilken kategori stoffet tilhører kan ses af mærkningskassen.

Fastlæggelse af lokal praksis (kræver særlige rettigheder)

Arbejdspladsbrugsanvisningerne er udfyldt i de afsnit, som vedrører generelle forhold. I afsnit A, C, D, F og H er der mulighed for at beskrive evt. lokale forholdsregler. Dette kaldes også lokale noter eller lokal praksis.

• Afsnit A: Anvendelsesområde/begrænsning: Her kan I angive, hvad I bruger stoffet til. I kan også skrive, om der er særlige arbejdsrum eller faciliteter f.eks. en beskyttet arbejdsplads (etherrum), som skal benyttes. Endvidere skrives evt. begrænsning i brugen af stoffet for f.eks. laborantelever og nyansatte samt vedrørende alenearbejde m.v.

• Afsnit B: Sundhedsfarlige egenskaber: Ingen mulighed for lokale noter.
  

• Afsnit C: Forholdsregler ved brug: Afsnittet er i nogen grad udfyldt af KBS, men da vi ikke har kendskab til det konkrete arbejdet og arbejdsforholdene, kan vi ikke fastlægge de forebyggende foranstaltninger fuldstændigt. Afsnittet oplyser bl.a. om forebyggende foranstaltninger, der er nyttige ved planlægningen. Ved at tage højde for stoffets virkninger og optagelsesveje kan I foretage hensigtsmæssige valg vedr. forebyggelse. Af betydning for behovet for beskyttelse er også de arbejdsoperationer som anvendes, varigheden af arbejdet og den hyppighed, hvormed det gentages. I kan f.eks. beskrive hvilke handsker der skal bruges eller om der skal bruges maske.

• Afsnit D: Beskrivelse af stoffet/produktet: Stoffets udseende, opløselighed, uforligelighed samt miljøforhold beskrives i det omfang vi har de relevante data. I kan tilføje oplysninger om fx partikkelstørrelse, renhed, emballage og/eller mængde i normalt køber ind.

Fysisk-kemiske egenskaber

I afsnit D findes en række fysik-kemiske data, der kan anvendes i forbindelse med overvejelser om erstatning af et stof med et andet mindre farligt stof (substitution). I den forbindelse kan dels fysisk-kemiske data og dels toksikologiske data indgå. Antallet af tilgængelige fysisk-kemiske data kan dog endnu være ret begrænsede. Der er endvidere mange stoffer, hvis sundhedsskadelige egenskaber, man endnu har et ufuldstændigt kendskab til. Dette bør tages i betragtning ved erstatning af et farligt stof med et andet stof, der kun er lidt undersøgt.

Flammepunkt: Ved flammepunkt forstås den laveste temperatur, ved hvilken en væske ved 1 atmosfæres tryk afgiver dampe, der kan antændes.

Eksplosionsgrænse: Eksplosionsgrænse eller eksplosionsområde (brændbarhedsområde) er de koncentrationer i luften, hvor et stof kan eksplodere. Nedre/øvre: Angives i % (v/v). Den nedre grænse er den koncentration, hvorunder en flamme ikke udbredes, og hvor dampene ikke antændes ved gnistdannelse. Den øvre grænse er den koncentration, hvorover en flamme ikke udbredes. Et eksempel: Hydrogens nedre eksplosionsgrænse er 4,0% og den øvre er 74,2% dvs. hydrogen brænder hvis koncentrationen er mellem 4,0 og 74,4%. Altså er eksplosionsområdet for hydrogen 4,0-74,4%.

Damptryk: Angives i mmHg ved en bestemt temperatur, sædvanligvis 25°C. Kan anvendes ved overvejelser om substitution; jo større damptryk des lettere fordamper stoffet. Væsker med et damptryk over 4 mmHg regnes for letfordampelige (jf. AT-rapport over organiske opløsningsmidler).

Fordampningshastighed: Fordampningshastigheden er angivet i forhold til diethylether eller butylacetat, for hvilken fordampningshastigheden sættes til 1. Fordampningshastigheden afhænger af damptryk og temperatur. Fordampningshastigheden stiger i takt med overfladens størrelse og temperatur.

VHI: Står for vapour hazard index (betegnes også VHR, vapour hazard ratio) og er for-holdet mellem mætningskoncentrationen for stoffet ved 25°C og grænseværdien. Mætningskoncentrationen er den koncentration, der findes i luften over en væske, når luften er mættet med dampene. VHI udtrykker altså hvor mange gange over grænse-værdien den maksimale koncentration af stoffet ligger. VHI kan anvendes i sammenligning med andre væskers VHI-værdier. Vælg det stof med laveste værdi.

Log. octanol/vand: Angiver logaritmen til stoffets fordelingsforhold mellem octanol og vand. Tallet udtrykker stoffets evne til at opløses i fedtholdigt materiale (akkumulering). Ved tal under 1,2 antages stoffet at opløses i moderat grad, er tallet større end 1,2 er der risiko for, at stoffet kan opløses (og dermed optages) i væsentlig grad i fedtholdigt væv, herunder også nervesystemet. Tallet kan anvendes ved sammenligning med andre stoffer. Vælg det stof med laveste værdi.

Selvantændelsestemperatur: Er den temperatur, hvor et brandbart stof kan antændes eller selvantændes og bliver ved med at brænde.

Mætningskoncentration: Den koncentration, der findes i luften over en væske, når luften er mættet med dampene.

• Afsnit E: Opvarmning og brand: Ingen lokale noter. Teksten oplyser om forbrændingsprodukter dannet ved hel eller delvis omdannelse. Kuldioxid medtages dog ikke. Endvidere nævnes slukningsmidler, som f.eks. pulverslukker (f.eks. natriumbicarbonat) og vandtåge (forstøvet vand), hvor en vandstråle evt. ville sprede det brændende kemikalie.

• Afsnit F: Spild og bortskaffelse: Forholdsregler ved spild er udformet ud fra den værst tænkelige situation, hvilket gør at teksten kan virke overdreven ved mindre spild. Afsnittet kan suppleres med oplysninger om eventuel lokal praksis f.eks. vedrørende slumpedunke, særligt kemikalieafløb eller internt lager og transport af kemikalieaffald. I øvrigt henvises til institutionens/virksomhedens regler herom.

• Afsnit G: Førstehjælp: Ingen lokale noter. Afsnittet er udformet m.h.p. den værst tænkelige situation, ulykkessituationen. Derfor kan teksten virke overdreven ved mindre uheld.

• Afsnit H: Sikkerhedsforskrifter ved oplagring: Her kan f.eks. angives specielt opbevaringssted pga. f.eks. brandfare eller giftvirkning.

Brandbare væsker med flammepunkt lavere end 100°C betegnes "brandfarlige væsker". Disse væsker inddeles i 3 klasser:

Klasse I med flammepunkt <21°C

Klasse II med flammepunkt >21°C, men <55°C

Klasse III med flammepunkt >55°C

Hver af de 3 klasser underinddeles i:

1: ikke vandblandbare væsker

2: vandblandbare væsker

Klasseinddelingen har bl.a. betydning for oplagringsforhold (Bekendtgørelsen om brandfarlige væsker, Justitsministeriet nr. 161, 1985).

• Afsnit I: Substitution: Her kan anføres erfaringer og eksempler på substitution. I det omfang vi kender til gode substitutionsmuligheder, vil det selvfølgelig blive anført ved produktion af brugsanvisningen - dog vil de fleste brugsanvisninger være tomme fra start og punktet henstå til udfyldelse lokalt.